Halvvejs status – personlig træning

Hej med jer,

(post for my Danish readers)

Måske kan I huske at jeg for nogle måneder siden fortalte at jeg havde indgået et samarbejde med Kristian fra ThauFitness. Nu er jeg halvvejs i forløbet og vil meget gerne dele lidt med jer.

I ved jo at jeg mener at man skal elske den krop man har, uanset størrelse og jeg bliver aldrig én der prædiker slankekure og ekstrem træning. Men hvordan vi end vender og drejer det, så er det jo sundt at holde sin krop i en nogenlunde form. Jeg bliver aldrig tynd og det er heller ikke formålet med min træning. Jeg vil gerne tabe mig lidt ja, men først og fremmest vil jeg have mere energi og mere styrke.
Dette er jo først og fremmest en modeblog og skal ikke handle alt for meget om vægttab og træning, men pt fylder det meget i mit liv og nogle af jer er ret nysgerrige, så derfor kommer dette indlæg (og et mere, når min tid med Kristian er slut). 

Da jeg startede hos Kristian vejede jeg 110 kilo. Igen… Min vægt er gået op og ned stort set hele mit liv. For 2,5 år siden var jeg nede på 90 kilo, men røg altså langsomt tilbage på 110. Nu er jo på 102 kilo og mit mål er 80. Men 8 kilo på 3 måneder er jo ikke imponerende vil nogle måske mene… Og nej, jeg har heller ikke hele tiden været imponeret over mit vægttab, men jeg kan altså se der sker noget alligevel. Jeg opbygger jo muskler og de vejer jo mere end fedt. Og på cm har jeg altså tabt 31,5, fordelt på bryst, talje, hofte, lår og overarme. Og jeg har fået meget mere energi allerede og meget mere styrke. Så det går langsomt, men stødt fremad.

Pre-træning selfie // Sporting Health Club, hvor jeg træner // Jeg sprinter så sveden driver 😉

Jeg har altid haft et anstrengt forhold til træning og jeg havde så svært ved at finde motivationen. Men Kristian har vist mig at træning ikke behøver at være ren ondskab 😉 Jo, bevares det er hårdt og jeg er sindssygt smadret bagefter, men når man kommer over det, så indser man at det faktisk er ret fedt at presse sig selv og at ens krop (bagved fedtet) faktisk kan meget mere end man regnede med 😉 Så hvis du, ligesom jeg, har lidt svært ved at finde glæden ved træning, så kan jeg kun anbefale en personlig træner, der kan hjælpe med at skræddersy et program til dine behov og din nuværende formåen i et træningscenter.

Nu har jeg ikke prøvet personlig træning før og kan derfor ikke anbefale andre personlige trænere, men jeg kan anbefale Kristian. Han er virkelig god til at lytte til hvad du kan og hvad du ikke kan, selvom han presser dig for at nå dit bedste. Men han presser dig altid kun til at nå DIT bedste. Ikke noget med at “det burde en kvinde i din alder altså kunne”. Små delmål, som langsomt bliver hårdere og hårdere i takt med at du bliver stærkere. Det virker i hvert fald for mig. Og jeg hader ikke at træne mere (ja, Kristian, jeg er ikke helt der hvor jeg ELSKER det endnu ;-)).

Kristian tilbyder enten enetimer eller holdtræning. Holdtræning kunne f.eks. være dig og 3-5 af dine veninder, der gik sammen på Kristians bootcamps. Fordelen ved hold er jo at man kan støtte hinanden indbyrdes også. Og man kan få kostplaner skræddersyet også. Hvis der skulle være nogle af jer derude, der kunne have fået blod på tanden og kunne tænke sig at prøve enten hold eller enetimer er I velkomne til at skrive til mig (for at høre lidt mere) eller direkte til Kristian for at få en prøvetime og en snak. I kan se mere om Kristian og hans træningsfilosofi, samt priser og hvad han ellers tilbyder lige her.

/Karina

Advertisements

2 thoughts on “Halvvejs status – personlig træning

  1. Godt kæmpet, Karina! Jeg fandt motivationen til træning igen i vinters, og selvom der kun er røget nogle få kilo af, kan jeg se, at min krop ser lidt anderledes ud. Mere fast og mere skarp facon på de bløde punkter. Det er fedt! 🙂

    Keep up the good work 🙂

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s