Shopping guide – NYC (in Danish only)

Hej med jer,

(In Danish only, I hope Google translate will be fairly accurate in the translation ;-))

Hermed en lille, dybt subjektiv selvfølgelig ;-), guide til NYC (og USA generelt) den er baseret på hvad JEG altid shopper når jeg er i USA og hvilke butikker jeg altid besøger i NYC. Der vil sikkert findes guides der er langt mere detaljerede, for, let’s face it, der er VIRKELIG mange butikker i NYC 😉 Dette er dog mine absolutte kan-ikke-forlade-byen-før-jeg-har-været-i-den-butik steder.
Jeg kommer ofte i New Jersey (der ligger mit firmas USA kontor) og jeg forsøger altid at komme en tur ind til NYC, så nogle gange har jeg kun et par timer og så er det jo med at vide hvor man skal gå hen.

Det skal du købe i USA

Der er ting jeg altid kigger efter når jeg er i USA uanset hvilken stat jeg befinder mig i. Det er ting, som enten er meget billigere “overthere” eller som findes i et større udvalg og det er:

Jeans: ja, dem kan man da også få i Danmark (eller i hvert fald online) men i USA er de ret billige OG mange brands laver plus size størrelser (som man ikke kan få herhjemme overhovedet) f.eks Levis (ja, ok, ikke helt så hotte som i 90’erne, men stadig god kvalitet), Lee, Seven7 og Lucky Brand.

Shapewear: igen, kan fås herhjemme, men MEGET billigere i USA og udvalget er MEGET større. Gå en tur i en Macys og se en hel afdeling kun med shapewear! Og det er endda shapewear til plus sizes og ikke kun til en str. 38 😉 Undertøj generelt er meget nemmere at shoppe i USA, for udvalget til store bryster er meget større og tilgængeligt mange flere steder.

Sko: jamen, hvornår kan man ikke lige bruge et par sko 😀 Det shopper jeg overalt, men igen er de meget billigere i USA. Specielt sneakers kan virkelig betale sig at købe. Et par Converse All Star koster 270 kr i USA (alt afhængig af kursen) til sammenligning koster de 600 i Danmark. Og dette gælder også for Vans, Nike, osv, osv.

Amerikanske designere: Mange “almindelige” amerikanske designere har fattet at der er et marked for plus sizes og derfor har de lavet kollektioner til os! Ralph Lauren, Donna Karan, Michael Kors, Elle Tahari og Calvin Klein bare for at nævne et par stykker. Dem kigger jeg efter.

Make-up/dullegrej: Åh gud hvor jeg elsker at shoppe dullegrej i USA! Når jeg træder ind i Sephora er jeg i himlen! Men let’s face it, jeg kan dø lidt inden i bare af kosmetik-afdelingen i et hvilket som helst amerikansk supermarked, udvalget og PRISERNE er fantastiske! Stort set alt er meget billigere end herhjemme, så jeg fylder mine lagre af BareMinerals, Mac, Smashbox, OPI, Essie, EOS, osv. Til sammenligning kan man få den berømte æggeformede læbepomade fra EOS til 18 kr, den koster 80 kr i Danmark.
Hvad jeg også altid køber i dullegrejsafdelingen er solcreme. Gå ind i en drugstore (CVC eller Walgreens), hvis du altså ikke kommer forbi et supermarked som Target (og det gør man ikke på Manhattan) og du vil finde masser af solcreme til halv pris.

Drugs: Jeg ELSKER amerikanske drugs! Altså dem der er helt lovlige og kan købes i supermarkeder og drugstores. Deres håndkøbsmedicin er så meget federe end vores og de er ikke så hys med at man kun må få 20 Ipren ad gangen! Næh, 500 Ipren kan fås til 40-60 kr. Ok, jeg lyder lidt afhængig nu, men jeg kan virkelig godt lide at gå og finde nye spændende drugs, som kan kurere mig for det hele på den halve tid 😀

NYC – Hurtigruten, en guided tour

Denne guide starter på lower Manhattan, så I kan faktisk tage den med jer, hvis I skal til NYC, starte på Wall Street og bevæge jer mod uptown med min guide i hånden. Butikkerne vil ligge kronologisk (det er da smart ikke?! ;-)) Med et par enkelt afstikkere som desværre ikke ligger på min faste rute 😉 Hvis du starter nedefra vil du helt sikkert også møde en masse andre fantastiske butikker som jeg ikke har fået nævnt på min liste! Og den ekstra bonus er at butikkerne på min liste ligger på en meget fin sightseeing rute også, så er det jo lidt nemmere at lokke kæresten med ikke? 😉 Eller tilfældigsvis lige støde ind i en meget spændende butik når I alligevel er på sighseeing 😉

Century 21 (ligger meget praktisk lige ved Ground Zero, som jo SKAL ses alligevel, midt på Wall Street hvor man jo skal ned i Battery Park og se ud til Frihedsgudinden). Adresse: 22 Cortlandt Street, New York City, New York 10007, USA. Et KÆMPE outlet hvor jeg primært kigger efter sko (man kan være heldig og finde Jimmy Choo, Chloé, Bottega Venetta, osv med op til 80% rabat!) og tasker, men de har også tøj bla. mærker som Marina Rinaldi. Du skal dog have din tålmodighed med (og sikkert parkere kæresten et andet sted) for der er mange mennesker altid.

Du kan nu fortsætte op ad Broadway (husk at kigge op, der er mange fine bygninger!). Du vil komme igennem bla. Chinatown. Når du når Canal Street har du Tribeca på din venstre hånd (gå evt. en tur der) hvis du går til højre ad Canal Street kommer du bla. til Mulberry Street der også er kendt som “Little Italy”, New Yorkere kalder det en turistfælde, men der er altså meget hyggeligt om aftenen med rødternede duge og lyskæder 😉 Tilbage på Broadway forsætter du og vil støde ind i Topshop og Bloomingdales (det var der Rachel fra Friends arbejdede før Ralph Lauren! ;-)) På begge sider af Broadway ligger SoHo op til og i området omkring Bleecker Street (det hele giver mening med et kort i hånden, det lover jeg! ;-))

Når du kommer op til Union Square ligger der en Forever21 der også fører plus size kollektionen! Den er et besøg værd 🙂 Og accessories i Forever21 er fantastiske!

Forsæt ad Broadway op til Madison Square Park, der går de ligesom sammen naturligt. (Det er lige efter Flat iron bygningen, som du lige skal huske at kigge op for at se ;-)) Nu shopper du på 5th Avenue i NYC! Men bare rolig, du har råd! Der ligger både H&M, Loft by Anne Taylor, the GAP og mange flere prisvenlige butikker. Når du forsætter op ad 5th Avenue kommer du også til Empire State Building (34th street/5th Avenue).

Og lige der ligger også Herald Square hvor verdens største “department store” Macys ligger! (151 West 34th Street). Det er seriøst en KÆMPE butik (alt i USA er jo bare større ;-)) og de har en stor plus size afdeling (som dog kan være tricky at finde. Den ligger vistnok på 7. sal. Spørg de søde damer). ok, noget at tøjet vil man på ingen måde eje, men man kan sagtens finde fine ting (især jeans) og selvfølgelig shapewear!

I dette omrøde omkring Herald Square og 34th Street ligger også Penn Station, Madison Square Garden og en hel masse butikker. Som f.eks. Lane Bryant (225 West 34th Street, Herald Square) En virkelig god butik med udelukkende plus size tøj!

Tilbage på 5th Avenue (ja, det er så den gade jeg kender bedst på Manhattan ;-)) forsætter du bare, så kommer du forbi New York Public Library (Ja, det var der hvor Carrie skulle have været gidt med Mr. Big i SATC filmen! ;-)) Og et par blokke længere oppe ligger Rockefeller Center (der har en fantastisk udsigt) og lige på den anden side af gaden: det ikoniske (originale!) Saks Fifth Avenue (der også har en plus size afdeling). Og når I nu lige er i området, så snup lige Dean & Deluca (det er der Felicity arbejder i 90’er serien ;-)) på W 48th Street (Rockefeller Plaza) og Magnolia Bakery (hvor de køber cupcakes i SATC) på W 49th Street (på siden af Rockefeller Center). Og Radio City Music Hall på W 50th Street.

Hvis du stadig gider at gå, så forstsæt lidt endnu, så kommer du forbi MoMA (Museum of Modern Art) og op til Central Park. Her stopper min guidede tur. Der er jo selvfølgelig mange flere butikker og sights der er et besøg værd, dette er jo bare min hurtigrute for dem der har travlt 😉

Hvis der er specifikke spørgsmål til noget, så smid lige en kommentar, så skal jeg svare så godt jeg kan 🙂

– Karina

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s